Ved ankomsten i Addis, er det første man får stukket ud, en valutaindførsels deklarering, bestående af 5 løse, tynde stykker papir. (3 ark papir med 2 ark karbonpapir imellem.)

Ved kuffertbåndet overraskede det mig at se hvilke vildt overdimensionerede kufferter nogle af disse Etiopiere medbragte, med en vægt, der svarede til størrelsen. Og så så mange!

(Senere har jeg fundet ud af at det er deres måde at indføre varer på. Toldbehandlingen ved import er absolut obstruerende og fuldstændig uanvendelig for almindelige detailhandlere. De bliver tvunget til at slæbe varerne ind som “håndbagage”, men så er der vist heller ikke nogen problemer. Man skal bare lade være med at deklarere.)

.......

Jeg fik til sidst øje på K fra C.

Han kunne komme helt ind til toldkontrollen, hvor vi kunne råbe til hinanden.

“Kontrollen” gik ufatteligt let.
Tolderen så næsten ikke til vores side og K måtte insistere, for at få sat det obligatoriske(?) kridt-kryds på bagagen, for ikke at få problemer senere som han sagde.
Når jeg hører K’s og M’s  historier her bagefter, forstår jeg hans emsighed.
Jeg kunne have risikeret, at de havde beslaglagt ALT.
De (C) har efterhånden mange ting hængende i tolden. Ikke kun GPS’er o.lign., men transistorradioer, klapvogne og plastiklegetøjstraktorer til børn osv.

I Bole Airport er der ingen ankomsthal, så familie og venner står og venter på de ankomne bag en afspærring ude ved parkeringspladsen.
Der stod ca. 5 gange så mange mennesker i mørket og ventede, som der var ankomne rejsende.

Vi mosede os igennem folkemassen for at komme over til bilen og blev straks overfaldet af hjælpsomme bagage-håndterere og tiggere.  (Det var her jeg i forvirringen mistede min kopi af valutadeklareringssedlen).

.......

Udkørslen fra lufthavnen var spærret af politi og vi blev, sammen med ca. 10 andre biler, i mørket dirigeret ad mærkelige omveje, til vi til sidst havnede ved en benzintank og en tilkørsel til hovedvejen.
  Og så gik alt i stå.
Gad vide hvor de andre rejsende blev af ?
Der stod en betjent eller soldat og spærrede for videre fremfærd. Muligvis fordi et eller andet “hot shot” skulle passere gaden først.
Det er for øvrigt den vej hvor der var attentatforsøg mod Hossni Mubarek for en måneds tid siden, så sikkerheds-foranstaltningerne er nok forstærkede.

Senere passerede en kortege biler med blinkende lys på hovedvejen.

Vi fik ikke lov til at køre.

De 10 biler bevægede sig hen mod betjenten, men han var sej.

Der begyndte så småt at komme biler igennem på hovedvejen, men han ville stadig ikke give sig.
Hans Walkie var ude enten af funktion eller også havde han ikke nogen.

Han råbte indæt vi skulle blive hvor han havde beordret os, men hans argumentation kunne ikke holde, nu da trafikken igen var normal.
Til sidst måtte han give plads. - Men det ville bilerne på hovedvejen ikke.
Glem alt om fletteregler o.lign. og anvend samme kultiverede metoder som man gør i Napoli.
Der var kun lakken imellem og det gik ud og ind mellem hinanden, til vi til sidst fandt en plads i klumpen af biler og gled med ind mod byen.

Det var først da jeg så lys i vinduerne i husene langs vejen man kunne se at man var i byen.
Er der ingen gadelygter i Addis?
Det var meget mørkt.

Måske havde der været nogen berømtheder med flyet, så det ikke kun var af høflighed og venlighed, at de talte med hinanden.?

.......

Vi ankom til C’s hus og jeg fik hilst på vagten Legasy og M, landmåler fra Aalborg, der på 5. uge eller lignende venter på at GPS’en kommer gennem tolden.
Der boede kun de to i huset. En tredie Cmand, J, bor et andet sted med sin kone.

Jeg har været meget omkring i verden, men det er første gang jeg skal arbejde sammen med danskere. De virker meget fåmælte.
Kun når vi talte om projektet kunne de tø lidt op.

Vi fik een øl hver.

Så gik K i seng og M gik ind til computeren igen.

Klog som jeg er (!?), fandt jeg whiskyen frem, som jeg trods prisen havde købt i Frankfurt og gik ind for at fritte M ud om forholdene i Etiopien: Hoteller, mad, vandet, menneskene, sikkerheden, arbejdsforholdene, udstyret, vejen, planlægningen, projektet osv. osv.

Samarbejdet med myndighederne er ikke let, kunne han oplyse mig.
Da f.eks. Telestyrelsen fandt ud af at C ville bruge GPS, ville de have afgift af frekvenserne, på trods af at det er det amerikanske forsvar der sender fra satellitterne. Men Telestyrelsen påstod de havde licenser med det amerikanske forsvar og bla bla bla. C måtte til sidst gå med til at betale 700$ for en tilladelse til at modtage.
En regning de vist kunne sende videre til ERA (Ethiopian Road Authority)

Men så fandt Telestyrelsen ud af at C ønskede at indføre 4 antenner....!

Det lykkedes næsten C at overbevise dem om at kun de to af antennerne modtager signaler.

Men så blev det meste af Telestyrelsen sat i fængsel. Noget med at regeringen indledte en kampagne mod korruption.

Et par af regeringsmedlemmerne manglede vist også.
De var gået i landflygtighed for en sikkerheds skyld, men det er nogle andre ting det drejede sig om.

Så nu ligger jeg her og skal tisse og klokken er blevet mange.

Gad vide hvor mange hunde der findes her i nabolaget. Nu har de gøet uafbrudt i 2 timer.

Next >>