........................

...........Meeget zenere....

MAND ! sikken hyggelig aften ! Jeg ligger her i “min” seng og har svært ved at skrive dette ned, men jeg syntes ikke jeg skal vil til jeg bliver ædru;  så visner indtrykkene bare.

Vi tog altså ned på “den lokale”.

Et fint sted midt på en mørk, støvet parkeringsplads.
Den store runde bygning af træ og med stråtag, var musikværtshus/restaurant.
De andre huse rummede en slagter, et toilet, et bordel og den slags indkøbscenter-agtige butikker.

Indvendigt bestod musikstedet af et rundt rum, med bambus skillevægge og en lille scene, en bar og små runde borde med lave skamler skåret ud i ét stykke træ.

                                                            Og så faldt han i søvn...

.......

Der blev tid til at fortsætte skriveriet næste aften, mandag d. 27. november. 

Der var levende musik og dans og Stand-up.

Hvis de havde skruet lidt ned for sangen, var musikken faktisk meget god. Rytmisk og gyngende.
Der var et enstrenget strygeinstrument, elguitar, elbas, nogle trommer, der næsten lød ens, plus diverse musikere rundt i krogene man ikke kunne se. De stod pratisk talt inde i et andet rum og kiggede ud gennem en døråbning.

Numrene var meget lange, bløde og rytmiske og når de ramte en populær melodi, sprang mændene op og dansede med hinanden.
Blanke brune skindjakker var in, så de svedte bravt i den varme nat.

Stand-up gutterne kunne vi ikke forstå, kun når de gjorde grin med “de hvide”.
Men de tog kegler blandt publikum.

.......

Shit! Jeg kommer i tanke om at Pia ikke kan ordne visummet til Indien, da jeg vist har pasfotos’ene her. Øv,øv,øv. Så bliver jeg nødt til at være færdig her og tage flyet hjem d.16 Dec.  Stress, stress.  Håber ambassaden holder åbent i julen.

Videre:

Lidt senere spurgte M: “Kultur nok ?” Eller ønskere jeg mere “fortræning” før jeg skal afsted på egen hånd ?
“Let’s see some Naughty Places”.

Så vi kørte "Down-Town" til diskotek “Barchams”. (Det ligger vist i Centrum. Der var både højhuse og gadelygter).

Entreen koster normalt 10 Birr, men M har været der flere gange før, sammen med den C-fyr der tog hjem med det fly jeg ankom med.
Han havde fået en aftale i stand med manageren om at faste kunder ikke bør betale entré.
Så vi slap ind.

Først kommer man ind i en lang sortmalet gang, der hovedsagligt er oplyst af smilende hvide tænder og lysende øjne i mørke ansigter.

I spejlrummet med kulørte lamper inde til venstre er der dansegulv med disko, reggae og ethiopisk musik.
Anden dør til venstre er ind til en lille bar. 6 Birr for en øl. (6 kr.)

Ligeud fører til fællestoilettet og døren til højre fører til et lille rum med nedslidte sofaer hvor man kan sidde og snakke med pigerne.

Det har sin egen charme at stå ved pissoarét og lade sit vand, med kun et lavt stykke bølgeblik til adskillelse mellem håndvasken og spejlet. Det er et uni-sex toilet, så man står nærmest skulder ved skulder med pigerne, der står og smukkeserer sig, griner og sender flirtende og søgende blikke efter én, for at undersøge om den hvide mand nu også er hvid over det hele.

Vi startede i baren, indtil en fyr begyndte at lægge an på mig.

Så tjekkede vi pigerne ud. Eller var det omvendt?

De så fantastiske ud.

Dronningen af Saba var der, sammen med Sade’er, Naomi Campbell’er og Eman’er i en stor forvirring.

.......

“You buy me beer?  Cigarettes?  Make love?”

“Why not?”

Kodeordet var “No money” og det virkede !    Så du røgen?

Det var desuden sandheden for jeg har ikke fået vekslet.

Men selvfølgelig faldt vi i snak.

M kendte en af dem fra tidligere. Hun kaldte sig Sara.

Lange sorte afro-fletninger, minimal T-shirt, hot-pants og Doc Martins.

Meget smuk.

Hun havde en veninde der hed Rosa, så jeg skulle ikke sidde alene.

“What you like?”           “Reggae music”

“Why you come?”         “To enjoy”

“You want sex?”           “No sex”

“No sex  OK”                “OK”

“You give beer?”          “OK”

Og det gav også lidt fred for de andre grinende, pjattende veninder/kollegaer, og mulighed for at se lidt nærmere på “the locals”.

Portvagten; Legacy, havde af bitter erfaring lært ikke at sidde oppe, når drengene kørte i byen, så han var noget søvndrukken da han åbnede porten, men som altid smilende og sød, selvom han rystede på hovedet af vores syndige liv.

Nåh men, Back to work:

Next >>