Torsdag d. 30. november. 

Kan man børste tænder i Cola?

Her i Debre Birhan, på Helen Hotel, “a real gem”, som rejseguiden betegner stedet, er der fælles håndvask på trappen. Der hænger dog en lille vandvarmer i badeværelset på værelset, der skal tændes ude på gangen, så jeg glæder mig til et vamt bad i morgen, for her er hundekoldt.

Dagen startede med at K var så venlig at stå tidlig op (kl.6:30) og sørge for at Gennet stod op og lavede æggekage til morgenmad.

Jeg havde aftalt med F at han skulle hente mig kl.7:30 så vi kunne komme tidligt afsted.
Vi stoppede ved km. 55 i går, så der var en del kørsel før vi kunne starte.

Som sædvanligt kunne vi ikke få nosset os færdig, (pengeproblemer bl.a), så vi kom først afsted kl.9 og DMI’en koksede igen. Vi havde heller ingen vand, så vi kunne ikke måle temperaturen.

Over middag var alt pludselig på plads og så det kørte det derudaf.

Det var et meget øde område med spredte lerhytte landsbyer og få mennesker. Ingen træer eller buske. Alligevel ser det ud til at være et rimeligt frodigt landskab, selvom alt er tørt og gult. Det er trods alt efterår.

Høsten er lige kommet i hus, så folk samles med deres muldyr og æsler ved “møllerne”.

Vi kom igennem flere “byer”, hvor mit hvide fjæs vakte jubel og opmærksomhed.   Det er svært at fotografere menneskene, da de tror de kan få et billede med det samme. Når jeg beder om at få deres adresse som jeg kan sende billedet til, findes den ikke, eller også har de aldrig hørt om begrebet og så ser de meget skuffede ud.

En kiosk ved vejen. Wossan overtaler kioskpigen til at vi må tage flasken med. (Vi skulle bruge den ved temperaturmålingerne). Vi lovede at komme tilbage med den om 3 uger og så var det i orden. Dá var den godt nok blevet skåret, så hun blev lidt ked af det.

Tjek af asfalt temperatur og udstyr. Det er James til højre.

Vi ankom trætte og svedige til Debre Birhan ved 18 tiden. 130 km fra Addis. Midt på dagen blev det varmt.

.......

Helen Hotel er skam et meget fint sted.
Det bedste indtil Dessie påstår de i guiden.

Værelserne ligger på 1ste sal. Stengulve, blikdør med lås, en 60W i en snor i loftet og med eget toilet og parkering i gården.

I stueetagen lå den hyggelige restaurant. Jeg troede det var døren ind til stalden… Det var et ganske enkelt rum med fem borde med voksduge og havestole omkring. Neonlyset fremhævede smukt de nymalede lyseblå vægge.

.......

Vi fik Injerra til aftensmad.
Injerra er basisføden i Ethiopien og er en stor pandekageagtig substans med et ret lavt næringsindhold.
Det er lavet af teff, en græs/korn art som kun vokser i Ethiopien.
Teff-surdejen bliver sat til gæring i op til tre dage, før den bliver bagt på en stor jernpande og resultatet er en meget løs, brungrå, skumgummiagtig ting, med en lidt sur smag.
Den blev tit bagt om morgenen og blev om aftenen serveret kold på et emaljeret fad på størrelse med et cykelhjul, som alle spiser af. Dertil bliver der serveret en skål sovs, nogen gange med noget kød i, der som oftest blev hældt ud ovenpå injerraen.
Bestikket havde man lige ved hånden. Højre !
Og cola kan man vist få overalt på kloden nu om stunder.

Da vi spurgte Wossan om der ikke var andet på menuen, fandt han ud af at vi kunne vælge mellem både den gule og grønne sovs.

Men vi hyggede os og han begyndte at lære os de mest nødvendige ord på Amharik, såsom Bunna=kaffe, Ish=OK, Moosh=banan, Ambo oha=mineralvand og Tut=kvindebryst, så det skal nok gå godt.
Der tales over 38 forskellige sprog med mere end 200 dialekter i Etiopien, men mange taler det fælles sprog: Amharik.
Det amhariske alfabet består af 225 kringlede og vindeskæve bogstaver, så det gemmer vi til en anden gang.

F havde overladt mig FWD pengene i stedet for James.
Han gav mig dem ”under hånden” og sagde at han ikke stolede på James.
Meget ubehagelig afskedssalut.

James ville tilbage til Kenya, så han havde bedt F om computeren og en flybillet og snakkede om noget meget vigtigt Carl Bro arbejde han ikke kunne undværes til. Men F ville ikke af med sin computer, som vi så skulle have med i stedet, så han ringede til Kenya, hvor der ikke var nogen der havde hørt om noget arbejde.
Så James skal med hele vejen alligevel.

Men hold da op hvor han fryser !

Next >>