Indian Railways
Vi
krøb ud af køjerne ved 7:30 tiden
Det viste sig at mor havde haft
klaustrofobi på grund af de låste togdøre og møgbeskidte
uigennemsigtige og låste vinduer.
Hun havde været vågen hele
natten.
Vi fik hende beroliget og puttet i
en seng ude på gangen.
Så snorkede hun resten af dagen (næsten), for det viste sig at
vi kun var kommer halvvejs !
Vi ved ikke hvad der var hændt.
Enten
havde Steen & Erika fået forkert besked ved billetkøb eller også
var vi meget forsinkede.
En konduktør sagde at vi måske
ville være i Varanasi ved 16 tiden !
Altså 8 timer mere, i et lummert
tog med vinduer så beskidte at man ikke kunne se ud på landskabet vi kørte
gennem.
Man kunne dog stille sig i de nu åbne døre, sammen med en
masse andre, og få et glimt af det flade landskab med palmerne,
rismarkerne, landsbyerne og børnene der smed sten efter toget. (Det var
altså derfor alle vinduerne var revnede).
| Når toget standsede ved
stationerne, var der masser af folk, der solgte te og mad, så dét var
ikke noget problem.
Vi forsøgte også at gøre vinduerne rene så vi
kunne se ud. (Det kunne ikke lade sig gøre).
Teen blev solgt i små
ubrændte eengangs lerkrus.
(Den Gamle Dansk er de sidste minder hjemmefra).
|
|
Toget satte så langsomt i gang
at man sagtens kunne nå at indhente det og springe på |
Men ved 14:40 tiden kom en konduktør
hen og sagde, at den station vi nu kørte ind på var Varanasi !
Så hu hej
samle os sammen og ud i en fart.
.....
Hotel
Surya, Varanasi
Steen
insisterede på at vi skulle køre cykel rickshaw til hotellet.
Vi skulle mærke tempoet og roen “på landet” i kontrast til
vanviddet i Delhi.
Han
hyrede 4 stk. til 2 og 3 Rupis stykket !
Dét er billigt !
Og sikke en utroligt fredfyldt tur.
Ingen dytten og båtten eller fart og trængsel.
Der var fugle der kvidrede og små
dyr i træerne og mennesker der smilede til den hvide familie på
udflugt.
.
Hotellet var en fredfyldt oase, med
store rene komfortable værelser, der omkranser en stor have med
restaurant. En stor flok papegøjer holder til i ruinerne på
nabogrunden.
Så her sidder jeg nu ved et lille
bord på 1. Salen og tænker på dig. Pia.
Vi har også holdt
nytårsaften med
en stor middag i restauranten.
Vi bestilte 6 fade med forskellige retter
med ris og brød til. Øllerne er på 650 ml.
Meget passende.
Maden var fantastisk. Også de retter vi fik, i
stedet for de retter vi havde bestilt.
Det var meget hyggeligt og vi var
helt kede af at det sluttede.
Så vi tog fusen på tjeneren og
bestilte det hele en gang til. 6 andre retter med ris og brød til.
Til slut hakket frisk frugt i
budding og kaffe. Mænnerne tog et stort glas indisk produceret
“rom” som finale.
Det var en meget vellykket middag.
De indere der dør
i Varanasi, af sult eller hvad det ellers er folk dør af i Indien, er
meget heldige fordi de kan få deres aske spredt i Ganges og kan dermed
springe flere inkarnationer over.
Men vi havde ikke tænkt os at dø
lige med det samme - og det blev i hvert tilfælde ikke af sult...
 |
Indien er 3 tidszoner “bred”, så
for at det ikke skal blive for indviklet for nogen, er der blevet
kompromis’et en enighed frem om at Indien ligger 4 1/2 time øst for
Greenwich.
Så vi tænkte: Er der 4 1/2 times
forskel på nytårsaften hos jer og hos os, kan der også være 5 ½.
I
Hong Kong og lignende steder var det allerede flere timer siden
champagnen sprang, så vi satte vores ure 1 time frem og skød nytåret ind
med stjernekastere, drak champagne (sidste flaske) og ønskede hinanden
og inderne og resten af verden held og lykke, så vi kunne komme tidligt
i seng.
|
 |
Det trak alligevel ud med snak,
hygge og historier, så nu er klokken 01:15 og jeg skal i seng.
Klokken
er kun 20:45 i Danmark, så i har nok først bestilt mad nu. Velbekomme.
Godnat.
|
