| |
Fuldmåne ved
Mahabodhi-stupaen
| Vi skulle indenom med vasketøj på
vejen til Mahabodhi stupa’en, hvor der i dag ved fuldmåne tændes lys
overalt. Men det var svært at finde vasketøjet frem i mørke. |
|
Vaskekonerne havde fyret op under
bruseren med kviste, tørre blade og hvad de ellers havde fundet rundt
omkring og så gik jeg i bad.
Bagefter havde mor bestilt massage til mig
hos en gammel fyr, der gik til hånde på stedet (han var ikke
professionel, av!) og så
gik strømmen. |
|

|
|
Et
af "ritualerne" var at man skulle give almisser og Steen havde købt en masse lys og
vekslet penge til småmønt som vi skulle dele ud til tiggerne.
Mønterne havde så lav værdi, at tiggerne ikke kunne købe noget for
dem.
Hvis de skaffede tilstrækkeligt mange, kunne de veksle dem til rigtige
penge hos de almisse sælgere hvor Steen havde købt dem i første
omgang. |
Når først man gav til én tigger, kommer der 50 løbende og
ville også have, men det giver god “fortjeneste” at dele ud af sin
overflod ved fuldmåne, så vi fordelte lynhurtigt mønterne og løb i
sikkerhed bag porten til stupa’en.
.....
|
Det var simpelthen et fortryllende
skue med de utroligt mange levende lys der var tændt over hele det store
område.

Alle buddhister i området havde været der og tændt mindst 15
lys hver.
Stupa’en er godt nok belyst med enkelte projektører, men
strømmen gik med jævne mellemrum, så de levende lys kom rigtig til
deres ret.
De gav en helt utrolig dejlig stemning.
Vi tændte også vore
lys og gik nogle runder og nød i det hele taget den betagende stemning.
Der var på en
eller anden måde noget juleaften over stedet og folk der.
|
|

Mahabodhi stupaen i fuldmåne.
|
.....

Lysene ved Bodhi
træet, på stedet hvor den søgende ex-prins
gennemskuede alle ting og handlingers "sammenhængning"
og blev "en oplyst" (En Buddha)
På sit dødsleje, efter
at have undervist i sine tanker i 45 år, sagde han til sine
tilhængere:
"Jeg har nu
fortalt jer alt hvad jeg ved
- og i må ikke tro på noget af det jeg har sagt.
Tro duer ikke til noget.
I skal reflektere over mine tanker og lære gennem egen erfaring at det
er sandt".
.....
På vej op til aftensmaden snuppede
vi lige et glas friskpresset orangejuice. Pressen var så effektiv at
der kun skulle to appelsiner til et stort glas. Pris: 36 Rs. For 6 glas.
Efter aftensmaden
var Steen faldet over “vaskehus”, hvor der blev serveret hjemmelavet tibetansk
“øl”, vistnok brygget på majs.
De kunne ikke rigtig blive enige,
eller også var deres engelsk for dårligt.
Øllet blev opbevaret i to
store 25 liter plastikdunke og blev serveret i dagligstuen/køkkenet,
hvor gammelfar sad og hyggede sig på “sofaen”. |
|
|
| Stemningen blev hurtigt løftet
og hyggen bredte sig.
Buddhister “må ikke” drikke.
Det må de selvfølgelig selv om, men det er ikke “korrekt”, så
derfor lidt skummelt.

De var meget betagede af at vi var en familie på
tur sammen.
Det troede de ikke hvide mennesker gjorde.
De havde nærmest
fået det indtryk at alle hvide var unge mennesker, der blev født med
rygsæk og penge på lommen. |
|
Derinde kom vi i snak med en tibetaner fra Sikkim/Rumtek, hvor der er mange berømte klostre og lamaer.
Han havde
et trykkeri her i BodhGaya, hvor han trykkede buddhistiske tekster og vi blev
inviteret til at besøge ham i morgen.

Peter præsenterer medlemmerne af
den lille familie for kromutter.
Tibetanerne virker som et meget lattermildt
folkefærd og kvinderne deltager på lige fod med mændene.
Ikke som hos
hinduerne, hvor kvinderne mest kigger ned i jorden og ikke er til at
slå et smil af. |
Vi havde helt glemt at hente vores
meditationspuder, så vi smuttede indenom butikken / værkstedet på
vejen hjem.
Steen’s, Erika’s og min var lavet forkerte, så vi
prøver igen i morgen.
Jeg uddelte tomme filmdåser til urinprøver til
i morgen.
Den tibetanske læge diagnosticerer gennem urinen.
Og så godnat.
Klokken blev 23:40
|
|