"The Middle
Way"
|
Prins Siddharta Gautama havde
forladt sit fædrene slot, havde bl.a levet som asket og været
fastende i mange år og var meget udhungret.
Birhar var på den tid et
meget rigt land (nu den fattigste del af Indien) og en ung pige han
mødte
“ofrede” noget yoghurt til asketen.
Han tog i mod gaven og det
smagte som en bid af en regnbue.
|
|
Da var det, det gik op for ham, at ekstreme
handlinger og tanker ikke på nogen måde førte til oplysning og var
spild af energi og tid.
Den oplevelse førte til udformningen af læren om
"middelvejen".
Hans fem følgesvende, som han havde været
sammen med i mange år, blev sure og skuffede over at han overtrådte
hans askese løfter og forlod ham..
|

Siddharta Gautama som asket.
(Statue i kloster i Bangkok). |
|
Senere tog Siddharta Gautama over floden til BodhGaya og
mediterede under træet,
gennemskuede tingenes sammenhænge og blev en
Buddha.
Efter sigende den anden i rækken.
"Sakjamuni Buddha"
|
Vi skulle i dag gå
den modsatte vej over floden og besøge det sted hvor han mødte den
venlige unge pige.
Vejen ned til floden
førte ad en
ekstremt overfyldt gade.
Jeg har aldrig set så mange folk i en gade
før.
En møgbeskidt
side-gade førte os videre ned til en meget stejl
trappe direkte ned i floden, som heldigvis var meget lavvandet. |
|
 |
| Vandet
var ikke
dybere end knæhøjde, men med forræderiske huller.
Med tanke på
mine forkradsede myggestik var det med visse betænkeligheder
jeg stak fødderne ned i den suppe af - nej det er for ulækkert
at beskrive... |
|

'Vetenskapsjornalisten'
spottede vist en "mikrobe" på størrelse med en L...!
|
Flodsengen var til gengæld meget bred og
tilsandet, og bestod mest af en del småløb, med det bredeste og
dybeste stykke på denne side.
Man skulle virkelig se sig
for, hvor man satte fødderne, der lå lort overalt.
Floden var det
nærmeste de fleste indere kommer træk og skyl og der er stadig et par
måneder til regntiden kommer og skyller.

På vej over floden med MahaBodhi
stupaen i baggrunden.
På en sandbanke ude
midt i floden lød det pludselig bagfra: Bvaadrrrr!!!
Og Peter responderede kvikt: “Five
to Go.” - Lidt efter var der kun “Four to Go”.
Og så var vi på ude på landet.
Der var yderligere et godt stykke
vej til “Yoghurt stedet” men det var dejligt at være på landet.
|
Sceneriet var utroligt indisk (!) Fuldstændig som på film, med palmer,
oksekærrer og rismarker |
|
 |
| og
drenge der spillede kricket. |
|

|
|
og sariklædte kvinder, der ville have bakchich (penge)
|
|

|
Undervejs blev vi (specielt Inge)
forfulgt af en gammel tigger, der græd og klagede sig og hang på som
en burre.
.....
Målet for vores travetur lå i
forbindelse med et forfaldent hindutempel, hvor der stod en flok indere
der ville sælge offergaver, som de sandsynligvis havde taget fra stedet
fra tidligere besøgende.
De var irriterende pågående og forfulgte os
larmende, så det var umuligt at føre en samtale.
| Da vi kom til
mindesmærket blev Inge så irriteret over deres knævren at hun vredt
råbte: “Så hold dog jeres mund
et øjeblik, det er ikke til at høre hvad man selv tænker!”
De
tav chokerede, trak sig lidt tilbage og satte sig ned.
De hviskede kun
mens Steen & Erika meget spændende fortalte om buddhisme. |
|
 |
Buddha baserede sin lære på fire
grundsætninger / indlysende sandheder:
1.
Lidelsen (dukkha). Tilværelsen består groft sagt af "lidelse".
Både fysisk og psykisk.
Tilstedeværelsen / eksistensen af lidelse er ikke ensbetydende med
at der ikke også findes glæde (sukkha). Så er det sagt.
De munke og
rinpoché'er jeg har mødt har en utrolig veludviklet sans for humor.
2.
Der er en grund til al den lidelse og det er begær / grådighed
/ uvidenhed.
Ikke kun
begæret efter materielle goder og sansemæssig tilfredsstillelse. Også
ønsket om at udføre gode gerninger er udtryk for begær.
Begæret
er det der fastholder os i livets hjul og driver os fra det ene liv til
det næste.
Ordet "behov" er vist mere på niveau med tidsånden og i
færd med at fortrænge ordet "begær".
3. Vi kan gøre en ende på lidelsen ved at frigøre os fra begæret
/ vore "behov".
Vi kan endda dreje ind på en vej der tager os bort fra livets
hjul (reinkarnationer) og til den tilstand der kaldes Nirvana: En
absolut opløsning af ”selvet”.
4.
Der findes en teknik der kan gøre en ende på lidelsen og nogle
enkle praktiske forholdsregler kan gøre os i stand til at overvinde
vores begær og føre os mod Nirvana.
Disse forholds-regler kaldes ”Den
ottefoldige vej”:
.
|
Ret
forståelse.
Ret
tankegang.
Ret
tale.
Ret
handlemåde.
Ret
levevis.
Ret
stræben.
Ret
indstilling.
Ret
koncentration.
|
|
 |
Denne ottefoldige vejs
retningslinier er grupperet
i 3 emner:
1.
Visdom.
Ret forståelse og tankegang
grupperes som visdom.
Forståelse er ikke blind tro på Buddhas ord, men
opstår ved grundigt at vurdere hans belæringer og afprøve dem mod egne
erfaringer.
Ret tankegang refererer til vores motivation og målet for
vore tanker. De må ikke være forventninger om i sidste ende at opnå
personlig vinding, magt eller velstand. Ret tankegang betyder at
fokusere vores opmærksomhed på hvad vi kan lære og opnå for at hjælpe
verden.
2.
Moralske grundsætninger.
Ret tale,
handling, levevis og stræben.
Ret tale gør en ende på eder og
forbandelser og hårde ord, bagtalelser, bagvaskelser, pral og løgne.
Ret handlemåde inkluderer; ikke at stjæle eller tage nogens eller
nogets liv. Det er i orden at spise kød, hvis bare ikke dyret er slået
ihjel på grund af dine ønsker om røde bøffer.
Druk og stoffer er
heller ikke ret handling eller levevis.
I vor moderne komplekse verden
er ret levevis lettest udtrykt ved at vor profession ikke må
afstedkomme skade.
Ret
stræben betyder at yde en indsats, at bestræbe sig.
Passivitet, - ikke
at gøre skade, er ikke nok.
At være opmærksom og være modtagelig for
erkendelse, kræver bestræbelse.
3.
Meditation er ret indstilling og koncentration.
At koncentrere sig om at
sætte sig ud over sindets og tankernes forstyrrelser, for at nå ind
til klarheden, der gemmer sig indeni i os alle, skjult bag tankernes og
følelsernes tågeslør.
Meget enkelt.
| Og så handler de buddhistiske praksiser i stor
stil om forskellige fysiske og åndelige metoder til at træne ens evne
til at efterleve den ottefoldige vejs rette adfærd og tanker. |
|
 |
|

|
|
Plus en
del der opøver ens koncentrationsevne
og andre der kan fjerne ens
negative adfærd og tanker
og mange der kan motivere osv. osv. |
|