For fanden hvor er det koldt !

13-januar.

Der skete en masse i de tre dage vi var på klostret.
Bl.a tog Birgitta tilflugt. Og hende og jeg fik Lung (overførsel) af Bokar Rinpoche, så vi kunne opnå resultater af de indledene/forberedende Ngöndro øvelser.

Det vil tage lang tid at genfortælle alt hvad der skete, men en ting var fælles: For fanden hvor vi fryser !

I fuldt overlevelsesudstyr i Miriks lille restaurant

Al motivation og drivkraft forsvinder.

Vi får for lidt søvn og går bare og venter på solen.

Den er der fra 8-16 og derefter går vi bare og skutter os til vi skal spise og i seng.

Vi kommer fra et koldt land, men inde i vores huse kan vi fungere normalt og tanke lidt varme og modstandskraft op.
Her føles kulden indendørs værre end ude.
For ikke at tale om sengekulden.

Udenfor mit vindue, i naboens have, sad der hele formiddagen en dame i skyggen og vaskede familiens tøj i en betonkumme i koldt vand.
Utroligt at fingrene ikke frøs af. Det gjorde de måske også. Hun kunne bare ikke mærke det.

På andendagen i Mirik fik jeg feber og blev forkølet.
Det øgede heller ikke lysten til at sidde og skrive dagbog efter en dag i klostret.

I dagens løb frøs vandet fra morgenbadet til is på badeværelsesgulvet.

Det var bare hurtigt under dynerne med alt tøjet på.
Det tog mindst to timer før jeg holdt op med at ryste, men det gjaldt om at komme i gang med at ryste så hurtigt som muligt og varme sengen op og nå lidt søvn.

Den sidste nat rystede hotellets uerfarne, sky “bell-boy” op med to varmedunke.
Det var hotellets hele lager, men betød forskellen på liv og død !
Mor lånte Steen’s sovepose og Birgitta lånte Erika’s.
Peter fik den anden varmedunk og Steen & Erika er stadig forelskede.

.....

Vi skulle til at komme videre og Bokar Rinpoche er en travl mand der kun har lidt tid til overs.

Khenpo Donyö Rinpoche

I tepausen om formiddagen, blev der arrangeret en lille afskedceremoni i hans lille studérkammer bag gompha'en, hvor også Lama Tashi og (den evigt smilende ?) Khenpo Donyö Rinpoche var til stede.

Khenpo Donyö lignede mest af alt en lille rund kinesisk buddha med et utroligt glimt i øjet og en meget smittende latter.

Khenpo er en titel man kan opnå efter ni års studier (Normeret tid ;o)

Bokar Rinpoche gav os nogle små gaver og visdomsord med på vejen hvoraf det vigtigste var:

"Lær dig selv at kende og gå så ud og hjælp dine medmennesker".

∞

I buddhismen bliver du ikke præsenteret for nogen færdige løsninger og skræddersyede regler der dikterer tilhængerne det sande ultimative verdensbillede, som du så er tvunget til at tro mere eller mindre blindt på.
I buddhismen starter du med filosofien og hvis den er i overensstemmelse med dit eget verdensbillede må troen komme bagefter, hvis du har behov for den. "Prøv det" og hvis du føler det er noget for dig er det bare at gå i gang.

Der er ingen missionéren og du må selv kæmpe for at skaffe dig viden og finde dig en lære som vil undervise dig. Og der er mange falske profeter, fik jeg gang på gang at vide.

Det der gjorde mest indtryk, var i hvor høj grad der var overensstemmelse mellem hvad de sagde og hvad de gjorde. De Lama’er vi oplevede levede deres lære.

Når der ikke var special-kurser som nu, var Klosterrytmen: Morgenvækning og derefter morgenmeditation fra klokken 5:30.
Morgenmaden (smørte med Tsampa) blev serveret siddende i Gompaen.
Te pause 9:00-10:00.
10:00-11:30 Tibetansk og Engelsk undervisning.
11:30-13:30 Middagspause.
13:30-15:00 Buddhistiske studier.
45 minutter te pause og derefter sad de og mediterede, lavede ceremonier og sagde bønner til ved 17 tiden.
Så var der aftensmad og hjemmearbejde til kl. 19.
Lyset i sovesalen slukkes kl. 20:00.

Hver dag !
Så du kan roligt regne med de også er i gang lige nu !
Ved højtiderne var der specielle ceremonier og den retreat-forberedelse, der var i gang, gav vel også lidt afveksling i dagligdagen ?

Der var ingen vognpark med 24 Rolls Roycer i baghaven.
Al opmærksomhed skulle være helliget medfølelse med alle sansende væsener, over alt og til alle tider.

Jeg tror det var Peter, der spurgte Lama Tashi om ikke det ville være interessant for munkene (og os!) at få taget et gruppebillede af hele retreat-holdet som minde.

Lama Tashi havde mange venner i flokken, så det kunne han også godt tænke sig og vil forelægge idéen for Bokar Rinpoche.

Det kunne der godt afsættes tid til, så det var bare at gå i gang.

På ceremonipladsen, lige foran klostret, blev der sat stole op til Bokar Rinpoche og Kenpo Donyö Rinpoche og efter middagspausen kom de ud og satte sig.

Så tøflede munkene og drengene rundt i deres sandaler og store rober og fandt deres pladser.
De højst rangerende stod op bag ved og de mindste drenge lå foran og turisterne sneg sig ind på fløjen og så løb jeg rundt som en skoldet skid og knipsede løs.

I midten Bokar Tulku Rinpoche.
tv. ved hans fod Lama Tashi Döndrup og th. Kenhpo Donyö Rinpoche
foran gompaen i Mirik.

Det her var en chance jeg aldrig havde drømt om, så der blev ikke sparet på filmene.
Kenpo Donyö Rinpoche hylede af grin, drengene var målløse og alle de andre forsøgte at holde på værdigheden. Peter og jeg var i ekstase.

Og så var det ind på måtterne igen.

Next >>