Darjeeling Zoo og tågerne letter

16-januar.

Æv, jeg er syg. Har feber.

Det har regnet hele natten og været tåget. Alt er koldt og klamt.

Jeg blev vækket af mavekneb klokken 5 og sov ikke rigtigt bagefter.
Strømmen var gået i nattens løb og har været væk siden.
Nu hvor klokken er 21 er byen stadig mørkelagt.

.....

Vi var i byen igen for at forsøge at organisere hjemturen, men alting er så skide besværligt.
Jeg orker næsten ikke at skrive om det.

Turistkontoret var lukket.

Vi ville have lejet en “autoriseret” taxi til Badogra, så det må nok alligevel blive en minibus fra køen af driftige erhvervsdrivende, med de assorterede køretøjer, der holder til på pladsen nede ved klokketårnet.

Re-confirmatio-manden i “Jet-Air" kontoret fra i går fik en skideballe.

Vi fandt TCI-kontoret (Travel Corporation of India), hvor der til en forandring var en mand som virkede utroligt effektiv.
Men det kan godt være at Steen & Erika’s fly bliver aflyst. Det bliver Air India’s flyvninger jævnligt p.g.a. pilotmangel.

Det regnede hele tiden og sigtbarheden var nede på 5-10 meter ! Helt vildt.
Man kunne blive væk for hinanden og fare vild på et øjeblik.

Jeg købte til sidst den dyre figur, jeg havde gået rundt om et par dage.
Jeg tror Pia bliver helt vild med den.
Så må jeg se om jeg kan finde et par billigere Dorje Chang og Tara figurer i morgen.

Vi spadserede rundt hele dagen og var bl.a i zoologisk have.

Noget skulle vi lave. Det er for koldt til bare at være på hotellet.

På grund af tågen kunne vi næsten ikke se de røde pandaer, der sad i et 10 meter højt træ.

Den sjældne røde panda i tåge.

Vi var heldige at ankomme til de sibiriske tigres fodringstid. Det var nogle voldsomt imponerende dyr. Kæmpestore og kraftfulde. De havde hoveder på størrelse med køers.
Dyrepasseren gør bøfferne klar.		Bagefter stak han kødet ind mellem tremmerne med de bare hænder, og dyrene huggede det fra ham med kløerne.

De 4 leoparders tilværelse var hjerteskærende ynkelig.
De var typisk stressede af alt for lidt plads og plaget af kedsomhed vandrede de hvileløst frem og tilbage med tomme øjne.

.....

Bagefter gik vi til “Himmalayan Institute”.

Det blev i 50'erne oprettet som bjergbestiger skole efter at det var lykkes Hillary og Tenzing Norgei som de første at nå helt op på toppen af Mount Everest.

Tenzing Norgei og Edmund Hillary få dage efter bestigningen i 1953.
Fra Tenzings selvbiografi: "Tiger of the Snows"

Nu har det udvilet sig til et videnskabeligt institur, der undersøger fysiske, geologiske, meteorologiske og alle mulige andre forhold i højderne og bjergene. Desværre var der lukket.

Ved siden af var et museum om Mount Everest eller "Chomolungma" som bjerget hedder på lokalsproget.

Der havde de en fantastisk udstilling om “erobringen” af de højeste bjergtinder i Himmalaya med fotos og gammelt udstyr og kuriositeter af forskellige slags.

Der var bl.a det tørre kadaver af en ørn som et ekspeditionshold havde fundet 8,4 km’s højde !

Uden for Mount Everest museet var der rejst en statue af Tenzing Norgei.
Tenzing Norgei er en folkehelt i Nepal og Indien.

Han er født på den Indiske side af grænsen, men dengang som nu, spiller grænsedragningen ikke den store rolle for befolkningerne i bjergene. Tenzing Norgei kommer fra Sherpa folket og har boet i Darjeeling siden teenage årene. Det var dér det var muligt at finde arbejde ved de mange bjergbestignings ekspeditioner.
Der var planer om at bygge et museum til hans ære.

.....

Da vi kom udenfor splittedes skyerne pludselig og vi fik et glimt af det fabelagtigt flotte landskab vi bevægede os rundt i.

Skyerne lå som forrevne slør nede i dalene og Darjeeling by lå dekorativt solbeskinnet på bjergsiden overfor, med det japanske klosters store hvide stupa som prikken over i’et.

Darjeeling titter frem på den anden side af kløften.

Solen gjorde os glade og optimistiske og vi lejede en taxi til en køretur gennem teplantagerne til ”Tibetan Selfhelp Center”.

Det var et opsamlingssted for tibetanske flygtninge med værksteder hvor de kan lære et håndværk og siden forhåbentligt klare sig selv.
Det skulle ligge enormt flot på en bjergtop, men da taxien satte i gang trak skyerne op fra dalen igen og alt blev gråt.

Vi fortalte de tibetanske piger i centrets butik at Steen&Erika var nygifte, så de rødmede, fjantede lidt rundt og sang så en bryllupssang for dem.

.....

Vi kom sent hjem fordi taxichaufføren kørte os et andet sted hen end aftalt og ville have flere penge for at køre os resten af vejen.

Vi blev stædige og blev nødt til at gå det sidste stykke hjem, men det gjorde at vi kom forbi byens slagteri, der henlå i mørke, kun oplyst af karbidlamper, der kastede et skarpt lys ned på bunkerne af kød, så de fremstod som øer af isolerede trafikofre, omgivet af menneskelige skygger.
Som en scene fra en von Trier film.

Darjeeling by's central slagteri.

.....

Vi gik ud at spise på en restaurant i et gammelt engelsk hus med koks i kaminen.
De varmer på forsiden mens man forbliver klam på ryggen.
Ren strålevarme, som ikke varmer rummet op.

Måltidet udviklede sig også til den rene farce, hvor fire af os ikke fik mad og de sidste to fik noget andet end de havde bestilt. Jeg vil hjem. Jeg fryser og vil i seng. Forhåbentligt er mit mavekneb ovre i morgen.

Det er den sidste dag i Darjeeling, så går det hjemad.

Vi har lavet aftale med nogle taxiejere om kørsel til lufthavnen Badogra i overmorgen kl.09.
I morgen mellem 14 og 16 kan vi på TCI få at vide om vores reconfirmationer er gået igennem.

Den lyse fremtid:

Hotellet i Delhi, som vi har reserveret gennem SAS hjemmefra, koster 3000 Rs. Ca. 10 gange mere end det dyreste sted vi hidtil har boet.
Jeg forventer den vildeste luksus med varme på værelserne, TV og varmt vand i bruseren.

Jeg drømte om at gå tidligt i seng i et værelse der kogte af varmen fra petroleums ovnen, men der var i mellemtiden kommet så mange gæster på hotellet at alle ovnene var lejede ud. Snøft.
De ovne de har skaffet andetsteds fra virker ikke nær så godt, så her er hundekoldt.

Next >>