Indiske fup og fiduser
19-januar.
| Jeg vågnede ved vækkeurets
bippen og lå lidt og filosoferede over hvilket totale
sceneskifte flyveturen vil
afstedkomme.
Det ene øjeblik er vi en del af Indiens rodede
kaleidoskopiske seje kampe for at trænge gennem med alt.
Fra de allermindste
dagligdags gøremål som køb af madvarer, til at spørge om vej, over til bestikkelse for at få et job eller
kampen om en bolig.
Og så er vi sluppet for kastesystemets snærende bånd. Det er
godt nok noget der låser et samfund fast.
Hvis jeg lukker øjnene og
knipser med fingrene, vil jeg næste
øjeblik befinde mig i det danske velorganiserede samfund,
hvor næsten alt fungerer.
Jeg kan slippe væk.
For inderne er der
ingen vej ud. |
|
 |
.
Men så let skulle det ikke
gå !
Jeg havde en følelse af at der var noget galt.
Jeg kunne ikke finde
vouch’eren og jeg vidste at dén af en eller anden årsag var vigtig -
og ganske rigtigt, da vi kom ned til receptionen for at betale de 3.000
Rs. pr. værelse som var aftalt og konfirmeret med SAS hjemmefra, påstod de at værelserne
koster 4.500 Rs. pr.stk!!
I Darjeeling havde vi betalt 175 Rp. alt incl. - og det var det dyreste og
bedste sted vi har boet i de tre uger vi har været afsted.
For fanden, hvor
har jeg fået puttet den
bookings-aftale ?
Det udviklede sig til et større skænderi, der bl.a
involverede hotelmanageren, der påstod at de kun gjorde hvad de havde fået
ordre til af hovedkontoret. Bla bla bla.
Når det nu var et
"SAS Associated Hotel",
hvem er så hovedkontoret ?
Jeg har i mellemtiden fundet
rejseplanen og dette er hvad jeg kunne have stukket ham i næsen:
 |
. |
Udsnit af SAS'
rejseplan med reservation og priser for
enkeltværelser med dobbeltseng - sådan et som mor og jeg delte !
Desværre havde den lagt sig nederst i bunken lige da
jeg skulle bruge den.
På tre uger var prisen et
værelse steget fra 3000 Rp til 4500 Rp.!?
Ka' de' nu pas'? |
Her er det mest
interessante afsnit:
“…..HOTEL
18JAN HOTEL
SAMRAT
19JAN HOTEL
SAMRAT
KAUTILYA MARG, NEW DELHI 110 021,INDIA
REFERENCE:
509I00800
TEL 91.11.603030, FAX 91.11.688 7047
DOUBLE
DOUBLE BED
RATE:
INR
3000.00 PER NIGHT
GUARANTEE
GIVEN
(min fremhævning)
RESERVED
FOR WINTERSKOV/INGE MRS
…”
"Guarantee given !??"
Min bare...
Det blev hårde ord mod hårde
ord.
Det var for tidligt på dagen at ringe til SAS i København, og vi har et fly der
venter.
Til sidst gik de med til 4835 Rp. (Incl. restauranten i går aftes).
Det ærgrer mig stadigvæk at vi til sidst
betalte.

Kvitteringen på 4.000 Rp. i kontanter

Og VISA kvittering på de sidste 1.835 Rp.
Med
andre ord:
HOTEL
SAMRAT
Kautilya Marg
New Delhi 110021
INDIA
Kan ikke anbefales ! Pas
på. De er fupmagere !
SAS ville ikke gøre noget ved klagen da vi kom hjem.
Dårlig service !
.....
Indira Gandhi International Airport,
New Delhi.
I lufthavnen var der som forventet
et tungt malende bureaukrati og lange køer.
Men den slags småting har vi vænnet
os til.
Hvad der bragte mit pis i kog var dog hvad der foregik i den
toldfrie butik.
Den er
indrettet som et supermarked, hvor man ved indgangen tager en kurv og så
går rundt i gangene og finder hvad man ville have på hylderne. Ikke
noget nyt i det.
Til sidst ender man
naturligvis ved kassen, hvor jeg finder to mænd i dyb samtale.
De overser
mig fuldstændig og jeg må til sidst påkalde mig deres opmærksomhed for at få
lov til at betale.
Modvilligt drejer den ene hovedet og siger: “You
cannot buy. We’re closed” ?!
Jeg spørger hvad han mener med det
og han mener at jeg bare skal lade være med at trænge mig på, når
nu butikken har lukket.
Min lunte er blevet lidt kort og jeg kom til at bruge grimme
ord: “Why the Hell don’t you
shut the entrance door when you close?
And why close a shop in
the middle of the day when there’s customers ?
Don’t you want to do
business ?”
Han er ligeglad,
vender sig om og taler
videre.
Jeg kyler varerne hen ad disken og skrider ud ad den også åbne
udgangsdør med mord i øjnene og blodet dunkene i tindingerne.
Jeg skulle have taget
sprutten og smøgerne med mig uden at betale, men man tænker ikke
rationelt når man er ophidset.
Kører
lufthavnen stadig efter sovjetiske administrative
principper, hvor de ansatte ikke behøver
at sælge noget; endsige tænke selv ?
.....
Længere nede i afgangshallen
er
et område med “boder”, hvor jeg finder en der sælger sprut og smøger.
Der stod en mand og bundtede nogle store stakke Rupi sedler.
Adspurgt,
kunne han oplyse mig om, at der også her var lukket, da hans skift er
ovre.
Og afløseren er altså ikke dukket op endnu.
Med stor forståelse og dyb indlevelse i hans svære situation, lykkedes det mig
til sidst at overtale ham til at sælge mig et par flasker mod at
jeg betalte med kort, så han ikke behøver at tælle alle pengene op
igen.
Flink mand.
Han beherskede kunsten at behandle kunderne som skidt.
Så bliver de så medgørlige og taknemmelige når man allernådigst rækker
dem en lillefinger.
"Og det er vi
mange der mener" !
Avisanmeldelser af
servicen i Indira Gandhi International Airport, New Delhi:
.
|
|
SPECIAL REPORT
Tuesday,
April 09, 2002
|
| New Delhi international airport
neither airport nor international |
| .
Delhi airport
can’t handle passenger traffic, bunching of flights, leaving
passengers at the end of long queues and rude policemen..."
"It’s an admission that speaks volumes for the
ministry’s seeming inability to run the international airport
in the country’s capital efficiently.
‘‘The Delhi airport is an embarrassment. It doesn’t
even look like an international airport,’’ says Jagdish
Khattar, Chairman and Managing Director of Maruti Udyog.
‘‘About the restaurants, the less said the better. One
has to look hard to eat something decent,’’ he adds.
‘‘At other airports like Tokyo, there is a restaurant even
before you go in for security. At Indira Ghandi International,
all you see a book shop, a foreign exchange kiosk and a shop
selling ties. The duty free shops have been handed over to the
Indian Tourism Development Corporation which has no expertise in
running them. I go there only for patriotic reasons — to spend
foreign exchange here rather than abroad.’’
‘‘The aero-bridge connecting the aircraft to the terminal
is wobbly and you feel as if you are going to fall. It takes 20
minutes to get out of the car park. It’s difficult to find a
trolley with all its wheels intact,’’ Luthra complains.
Dancer Sonal Mansingh adds, ‘‘Just pushing the trolley
into the airport is a nightmare. The surface is so uneven. The
waiting hall is like a railway station. Even the Club Class
lounge is horrible.’’
|
Men ikke nok med det:
|
|
Wednesday,
April 10, 2002
|
GREAT INDIAN AIRPORT
NIGHTMARE
|
|
Delhi Airport Goes Down The Escalator
. |
| Rupali Mukherjee & Bhavna Vij
New
Delhi, April 9: A
colleague, boarding a flight to London recently, had to go
through an embarrassing exercise of flashing his Press
identity card to fend off a Delhi police constable at the
security check, the counter just outside the passengers
lounge, who wanted a small ‘gift’ (read Rs 100) for his
kids from their ‘uncle’. On another occasion, a senior
bureaucrat, returning from an overseas visit, had to adopt
the same trick when a customs official demanded some
‘gifts’ from him.
“You must be joking if you are expecting any services
worth their name at the Indira Ghandi International Airport.
You should feel lucky to get away without greasing a
palm,” says a country head of a US-based company.
Rattling luggage trollies, luggage belts made out of
rubber pieces put together that keep falling off, an
escalator which not long ago gobbled up a young girl,
stinking toilets and a small duty-free shop tucked in a
corner, that should feel honoured if anyone walks in and
actually refuses to accept the currency of its very own
country.
Passengers also have another frequent complaint at the
IGIA, that of touts. “At our airports, you will find too
many people, not for serving the passengers but to question
them or trying to make a fast-buck from them. There is a
need to change this mindset,” says Bharat Hotels’ Anjali
Chatterjee.
|
Så er i advaret !
Endelig
er flyet klar til at blive
bordet - og Inderne tager den slags bogstaveligt !
De
klumper sig sammen foran
Gate’en og aser og maser for at komme foran som var det på Indian
Railways.
Stemningen smittede og panikken var også lige ved at gribe
mig.
Hvad nu hvis de har solgt for mange billetter og de sidste ikke
kommer med ? Det ville de vel have sagt allerede ved check-in ?
Jeg må tage mig sammen.
Det er en SAS maskine vi skal
med, så lidt system må der være i galskaben ? (Forsøger jeg at
trøste mig med).
Det
viser sig da også
at der er præcis eet sæde til hver og endelig skal vi afsted.
Passagererne får rodet færdig med deres håndbagage og fået sig sat ned.
Dørene bliver lukkede, motorerne startede og flyet glider langsomt ud fra
Gate’en, da det over højttaleren, på dansk, lyder: “Vi
har lige modtaget besked fra tårnet om at Delhi International bliver
lukket de næste to timer. Vi spurgte om ikke vi kunne få lov til at
lette, men de lukker med øjeblikkelig virkning. - Det er noget med en
minister, der skal hjem.”
Heldigvis lod de APU’en køre, så
Air-conditioningen’en fungerede, men der sad vi, fulgt helt til dørs
af den indiske måde at organisere tingene på.
.....
Indien
er et land, hvor intet kan
lade sig gøre - og det uladesiggørlige finder sted hele tiden.
Indien
er himmel og helvede.
Indien har det hele.
De højeste tinder og de dybeste afgrunde.
Du får ikke en chance. Brug den !
.
.
.
.
Vi bliver ved næsen
trække rundt af vore evigt skiftende følelser, der påvirker vores overbevisninger
og skaber uorden i relationerne i verden
Det er det der fik Buddha'en til at resonere at "Liv er
lidelse".
Måske skulle man
sætte sig ned og slappe lidt af en gang imellem ?
.
|