|
|
Med
min gode gamle NMT900 forsøgte jeg at ringe til “Viking Line”, for at
bestille billet, men jeg fik kun fat i en båndoptager, der venligt, tror jeg
nok, på finsk oplyste mig om noget med områdenumret, eller specielle
mobitelefon nummervalg eller sådan noget, så jeg kom ikke igennem.
|
|
| Jeg
blev færdig med at måle ved 17 tiden og vendte straks næsen sydpå. Så kunne
jeg pakke udstyret i havnen. Og måske nå en sandwich på vejen, jeg var efterhånden
ret sulten.
|
 |
|
|
En
sandwich og en tiltrængt kop kaffe blev der “tid” til fordi bilen manglede
benzin. |
||
| Men
så var der også det med told-papirerne. Dette hændte før Finland blev indlemmet i EU og jeg kørte på toldpapirer, der egentlig kun måtte anvendes til udstillinger, demonstrationer og den slags, men hvad. Det har D altid gjort, så det var ikke noget problem. Men hvis jeg ikke forlod landet, kunne jeg jo ikke gen-importere varerne, når de først var blevet stemplet ud. (Ingen ekstra blanketter).
|
||
|
|
Jeg
spurgte den venlige pige i billetlugen om der var chance for at jeg kunne komme
med færgen. Det mente hun nok og sagde jeg skulle køre hen i ventebanen.
|
|
|
Der sad jeg så. Det var blevet mørkt, det støvregnede og jeg var sulten. Og træt.
|
||
|
Imponerende, og lidt foruroligende, at se det enorme antal biler der kunne rummes i bugen af den kæmpefærge, men den måtte jo blive fyldt til sidst. Og hvad så med mig ?
|
||
