Lofsdalen i høsten.

Med dørene til butikker og restauranter lukkede, bestod de resterende tilgængelige arealer af 2 lange gange fyldt med endnu aktive og mere eller mindre udbrændte branderter.
Så jeg søgte ned til etagerne med kahytter.
Måske kunne jeg der finde en krog eller et hjørne jeg kunne gemme mig i ?
Men ak, forgæves.
Det havde skibets designere, som var mere bekendte med finsk/svenske branderter og fattigrøve uden kahytter forudset, så gangene var helt lige, badet i neonlys og uden smuthuller og indskæringer.
Ingen steder at gemme sig. Gulvtæppet var ellers dejligt blødt og fristende.

Jeg måtte tilbage til "ungdommarne", hvor jeg snart fik tilbudt en øl og en sludder.

Klokken var ved at være 04 og det var nu blevet ret svært at engagere sig i noget som helst.

Ved døren ind til en af restauranterne var en lille niche, hvor der stod et par potteplanter.
Jeg trak blomsterne lidt ud, og krøb om bag ved, trak min jakke op over hovedet og brugte et ærme som hovedpude.
2 sekunder efter sov jeg sødeligt.