Spritkørsel - Politimesteren i Kabuku -
og "Segera Highway Motel".

Betjentene i Kabuku er lidt tøvende overfor bestillingen og mener det er bedst af få fat i politimesteren, så en mand bliver sendt i byen efter ham

Det viser sig at Abdu også har en kopi af det introduktionsbrev fra "Ministry of Works" jeg har fået med til at åbne døre med, så politimesteren tager Abdu og mig med ind på sit kontor, hvor han langsomt og grundigt (dårligt engelsk?) læser brevet igennem.

Det gør ham desværre ikke meget venligere stemt eller også kender jeg ikke nok til tanzaniansk kropssprog, men jeg hælder vand ud af ørene og fortæller ham hvor vigtigt vores arbejde er for hans land og hvor betydningsfuld hans position i processen er og slår ind på teknik og avanceret "legetøj" (Plejer at virke). Nysgerrighed er et positivt tegn.

Han bliver også lidt imponeret over at jeg er kommet helt fra Danmark for at måle hans vej.

Hans engelsk er rimeligt og han går med til at kaste et blik på det underlige apparat.
Jeg sænker faldloddet og løftede lodderne og tegner og fortæller.
Dét syntes han er et alletiders apparat og en vældig god præsentation og tø'er en hel del op.

Drengene fatter pointen og inden politimesteren når at skifte mening, har de parkeret og koblet fra.

Abdu og Amadi ved politistationen i Kabuku.

Han ville have flere oplysninger. Vi udveksler navne. (Jeg må med skam meddele at jeg allerede har glemt hans).
Han fik et D business card kort og C's adresse i Dar es Salaam og da han fandt ud af at apparatet var blevet fløjet hertil fra Danmark var han solgt.

Han holder mig i hånden og siger at han bare gerne vil vide hvem han havde med at gøre. I Tanzania laver man kun forretninger med folk man kender og siden vi er så flinke, kan vi sove helt trygt med faldloddet i hans varetægt.

.

Mit lille kontor, hvor der blev indtaget mango i store mængder.

.

Abdu og Ali grufler mango

Abdu er forreste flagmand og har tilbragt eftermiddagen inde i bilen, hvor det var lykkes at føre noget der kunne minde om samtaler.

Jeg er ret nysgerrig efter hvordan andre mennesker lever deres liv. Hvad er deres drømme, hvordan ser deres fremtid ud, hvem giver de skylden for at ting ikke går som de drømmer om, hvad er deres plads i familien, samfundet, verden osv. osv.
Matthew er chauffør på "flagbilen" og det lidt jeg har talt med ham giver indtryk af at hans engelsk er bedre end de andres.

Vi blev alle lidt lange i hovederne da det viste sig at være en alkoholfri restaurant vi var havnet på, men den slag er der råd for.
Efter lidt overtalelse gik tjeneren med til at at få fat i en der kunne skaffe øl ude i byen og 10 minutter senere kom en lang Masai slentrende med en hel posefuld øl ?
Vi er kun tre ?
Måske kommer resten af teamet også ?

Menukortet var dukket op. Ret omfattende og det lader til at være almindeligt med Indiske, kinesiske og italienske retter.

Jeg spurgte Abdu om der var nogen retter han kunne genkende som værende Tanzanianske.
Det nærmeste var en gryderet med oksekød og ærter & gulerødder i chilisovs -  dertil ugali.
Ugali er basisføden i store dele af Afrika og er en stor "kage" majs"mos". En del fastere i konsistensen end polenta og smager ikke af ret meget mere, men fungerede vældig godt til at suge sovsen op med. Præcis som mosede kartofler.
Det smagte fint.

Midt i maden bestilte Adbu en øl mere.
De andre var ikke dukket op. Det var måske heller ikke meningen ?
Han blev lidt fornærmet da jeg gjorde det klart at jeg kun betalte første omgang og lidt tøvende måtte han ty til pungen, men havde ikke pengen nok og måtte låne af Matthew.

Tak for een øl !? (Måske har jeg overtrådt nogle sociale regler, hvem ved ?)