Oprør ?  Ulykke ?  -  Mamma scorer kassen - 
genstridige betjente   -  hvide kanibaler.

.

Jeg orienterede teamet om de reviderede måleplaner efter de sidste to dages langsomme fremskridt.

Vi vil ikke kunne nå at vende Tanga i dag og måle halvvejs tilbage til Segera, som plan A sagde.

Men vi skal nå at måle helt til Tanga i dag !

Derefter har vi så to dages målinger tilbage, før vi igen er i Segera og kan starte det lange stræk sydpå mod Chalinze og Dar es Salaam.

En ekstra nat i Tanga og udsigt til at få fri når vi når første rundkørsel i Tanga i eftermiddag !
Det var noget der satte humøret op !

Fra da af formelig fløj vi afsted.

Bwanali var helt oppe i tredie gear mellem målepunkterne og vi ankom til næsten normal fyraftenstid til Tanga...

Og så vender vi tilbage til mødetid kl. 07:00 !
Gutterne har haft deres frihed.

Tilfældige tilskuere.

Sædvanen tro var modtagelsen kølig.
Desværre udviklede den sig til at være direkte afvisende.
Brevet fra ministeriet gjorde ikke indtryk.

Jeg kunne ikke følge med i kommunikationen og da den til sidst brød sammen, ringede jeg til Mogens og Arip, for at få begivenhederne genfortalt.

Mr Ali sagde, at Arip sagde, at vi skal køre tilbage til Muheza og parkere udstyret.
Det er jeg ikke meget for. Vi vil lynhurtigt miste 1-1½ time på transport og klargøring i morgen og vi er ikke ligefrem foran tidsplanen - og hvis vi nu tvinges til at mødes før kl. 07, er det ikke kun drengenes morgenmad, men også min der er i fare.

Der opstod rygter om at der vist skulle være en anden politistation i Tanga.

Så mens Mogens og Arip forsøger at få fat i Mr. F.J.Masembo fra "Ministry of Works", for at få ham til at ringe til politistationen, tager vi ned for at inspicere den anden politistation.

Den viste sig at være en slags materialegård med en ligeså afvisende betjent.

Ringede til Mogens og aftalte at mødes ved den første politistation.
De er på vej og de vil have fat i de afvisende betjentes navne for at indberette dem til ministeriet. Ifølge brevet er de ikke kompetente til at afvise at hjælpe os/mig.

Vi kører tilbage.

Amadi og Abdu
Ørkesløs venten foran politistationen i Tanga.

Efter en længere snak påstod betjentene langt om længe at de vil prøve at få fat i politimesteren, (søndag aften!) så mens teamet og jeg venter på politimesteren, F.J.Masembo's opringning og Mogens og Arip, "diskuterede" jeg alternative løsninger med drengene.

Sprog- og kulturbarrieren var uovervindelig.

De hvide kanibaler.

Tiden går.
Det begynder at blive sent.
Jeg ringer til Arip og spørger hvornår de kan være her ?

Det viser sig at de befinder sig i Kabuku, som ligger 120 km. fra Tanga !

Episoden havde naturligvis spredt sig som en løbeild gennem Kabuku landsby og drengens mor var dukket op, havde smidt sig på gulvet og hylede og skreg. "Overbevist om at de hvide mænd havde indfanget hendes søn for at bortføre ham til Dar es Salaam og suge blodet ud af ham og sælge det" som Mogens så malerisk beskrev situationen.

Det var en enlig mor med en masse børn og ingen penge, og hun er sandsynligvis bange for at Mogens og Arip ville fremtvinge, at hun skal betale en ny forrude, hvilket ligger længere end langt ude over hendes økonomiske formåen.

Nogle betjente hev drengen eller drengene ud bagved, der lød nogle hyl og så havde de vist fået deres straf og forsikringenspapirerne blev udfyldte.

De har fundet et sikkert sted at parkere faldloddet. Ikke på politistationen. "Dér kommer der til at rulle hoveder" sagde Arip, mens vi spiste afstensmad og udvekslede erfaringer og  horror-historier; selvoplevede og genfortalte genvordigheder, oplevet af udstationerede kolleger i fremmede lande.

Arip havde talt med Matthew og konkluderer at der er voldsomme sprogproblemer i vores team - og at chaufføren (Ali og/eller Matthew?) vist ikke taler helt sandt...

.