Ved
politistationen dukker politimesteren op og sludrer.
Jeg
takker ham endnu engang for hjælpen.
Han
tager min hånd og slæber mig ind på sit kontor. Nu skal vi
rigtig hyggesnakke.
Vil han have penge, reflekterer jeg fordumsfuldt?
Jeg fyrer høfligheder af. Vi snakker lidt frem og tilbage.
Jeg om de genvordigheder hans kolleger i Tanga har budt os. "Sådan
er storbyfolk. Ligeglade med andres mennesker og mindre
hjælpsomme end os her ude på landet" er hans
fortolkning.
Han fortæller om M og Arips besøg med den knuste
forrude.
Derefter vil han gerne se mit kamera.
Midt
i det hele ringer min telefon pludselig. Det er J. Jeg må bede ham ringe tilbage.
Politimesteren er meget imponeret. Da jeg fortæller at
opringningen var fra England og omhandlede et målejob på
"TanZam Highway" (Hovedtransportåren mellem havnen i
Dar es Salaam og Lusaka i Zambia) kan han næsten ikke skjule
sin benovelse. Den store verden er dumpet ned midt i lille
Kabuku i hans kontor.
Pludselig
spørger politichefen hvilken whisky jeg foretrækker...
(Nu vælder verdensmanden vist op i ham.)
Og han fortsætter: "Where shall we go and enjoy a good
bottle of whisky?"
Hundrede
tanker flyver gennem mit hoved:
I morgen skal vi tidlig op. Sidste (lange) måledag og
køretur til Dar. Jeg skal have lavet regnskab og hvad ville J ?
Skal jeg blive i Tanzania ?
Gad
vide, hvad politimesteren fisker efter ? Alkohol? Gaver? Penge?
Eller er det bare en høflig afslutning på et
forretningsforhold ?
Jeg
fortsætter med, som han nok allerede ved, at jeg bor på "Segera
Highway". Restautanten dér er som bekendt alkoholfri.
Det syntes han er lidt trist.
Jeg
fornemmer ikke at han lægger op til at forlange penge for sin
vagttjeneste
- men jeg har bestemt ikke lyst til, på et ubestemmeligt
tidspunkt i nattens løb, at befinde mig på et eller
andet lokalt værtshus med en stangstiv
"stammehøvding", der måske ikke kan styre sin
brandert, iblandt en landsbybefolkning, der ikke skal have noget
klinket med egnens mægtigste mand...
Så jeg snakker løs, mens jeg gør tegn til at må videre -
og der er jo også den vigtige telefonsamtale fra England.
Han
tager min hånd og vi går ud til bilerne, hvor drengene i
mellemtiden er blevet færdige med at koble fra og nu sidder og
halvsover.
Hurtigt
"Farvel og tak" og væk.
Gad
vide hvor mange traditioner og skikke og regler for god
opførsel jeg nåede at overtræde under den audiens ?
Det
kunne have været meget interessant. Nye (spændende?)
mennesker. Mulighed for mange gode
billeder og oplevelser - men risici'erne ? Jeg ved det ikke.
Håber jeg tog
den rigtige beslutning.
|