Home 

Letter of recommendation,
pas, flybilletter, Visa.

Kathmandu. Mandag d. 25

 

Vi var mørbankede da vi kom tilbage til Lotus Guesthouse.
For hulen hvor er det skønt at komme i bad og sidde på en stol og strække ud på en blød seng.
Desværre ikke ret længe.
Der er en del der skal ordnes inden Tibet.

 

Inden vi tog ind til rejsebureauet i Kathmandu var Steen og jeg nede på The Shri Mangal Dvip School hos manageren for Tsurpu Foundation.

Han havde udfærdiget et anbefalingsbrev der skal skaffe os gennem bureukratiet omkring Tsurpu klostret og til audiens ved Karmapa.
Abbeden for klostret skulle vi kunne få kontakt til gennem en Lama i Lhasa.
(Så må vi se om vi kan finde ham.)

Meget flot brev på autoriseret Tsurpu Foundation papir og flot fejende underskrift.

Vi blev budt på te og kiks og "God tur. Held og lykke. Hils Karmapa og Lama 1 og Lama 2". (Jeg har ikke rigtig styr på alle de navne han nævnte.

.

Steen og jeg fortsatte ind til Kathmandu for at hente pas, billetter og visa.

Thamel er en heksekedel om aftenen.
Vi fik tilbudt "dope, hash, smoke" på gadehjørnerne.

Vi var i en papirhandel efter fint papir.
Karmapa er dygtig til kaligrafi, så Steen håber han kan få ham til at lave et par flotte kaligrafier til os.

.

Da vi kom tilbage var strømmen gået i Boudanath.
Og pludselig var vi omgivet af små blinkende morsetegn der vægtløst materialiserede sig som svage tredimensionelle Nefa-lygter midt i intetheden, for lige så mirakuløst at forsvinde igen.
Det var ildfluer som dansede i mørket.

.

Forsøgte at pakke rygsæk, men for træt.

.

"Tibet Tour"

Afgang i morgen klokken 09:45 !


<<prev

next>>