Til Tibet

Home
		Til Tibet		Kathmandu-Lhasa. Tirsdag d. 26

Vi havde aftalt afhentning ved porten til Boudanath kl. 07:30.

Kl. 07:15 stak vi næsen ud på gaden og blev straks overfaldet af en taxichauffør.

Han blev vinket væk.
Vi har lige tid til en kop te.

Så kom en fyr med styrthjelm på og sagde "Hello". "Don't you recognise me?"

Det kunne jeg ikke, (slet ikke med hjelm på) men fik lynhurtigt resoneret mig frem til at det måtte være agenten fra "Star Travel" der var kommet for tidligt.

Han var på motorcykel og havde medbragt en taxi med chauffør til os. Pinligt.
(De kan altså ikke være bekendt at komme for tidligt. Det er vi ikke vandt til fra Indien...)

Stolt mor i Lhasa

Flot flyvetur.
Himalaya set fra nord mod syd.

Vi skulle være i Kathmandu's lufthavnen to timer før afgang, men "SouthChina Airways'" skranke er tom, så en flyfuld mennesker står og glaner i 45 minutter. (Savner den kop te vi gik glip af).

Langt om længe åbner check-in skranken.
Kineserne har forbudt individuelle besøgende til Tibet, så køen består af grupperejsende som derfor er repræsenterede af en rejseagent.
De er ved at falde over hinanden, men check-in folkene kender deres klientel, så agenterne fra kinesiske rejsebureauer bliver plukket ud og betjent først.

Dem om det.

Vi har rejst nok til at vide at det er meget få steder i verden at folk er lige, så vi er blevet vænnet til uretfærdighed.

Mount Everest at last ?

Jeg er næsten sikker på at det er Mount Everest der stikker op i horisonten.

Det er meget tydeligt at bjergene er præcis så høje at monsun'en ikke kan klemme sig over. Alle skyerne og sneen ligger nede i Nepal og Indien.
Nord for Himalaya er landskabet knastørt.

Landede i Gongga Airport 95 km fra Lhasa, men der holdt en bus og ventede.
"Vi" er vores midlertidige gruppe på otte.
Os fem, to schweizere og en amerikaner.

Det første store indtryk er den kolossale himmel.

Vejen til Lhasa går langs en flod med nyplantede vejtræer. Ingen trafik.

Stoppede ved Buddhafigur på klippevæg.
Faldt i søvn.

.

Første indtryk af Lhasa
Første stop: "Bank of China".
Veksle hård valuta til kinesiske Yuan.

Der ligger en grim fabriksbygning overfor banken med et stort prangende skilt: "Potala Industry".
Det skar i ørene.
Ligesom ordene "fabrik" og "park" kombineret til "fabrikspark"...

Kørte gennem forstæderne. Grimt.
Det er bestemt ikke ny spændende etnisk arkitektur der karakterisere kinesernes bidrag til den Tibetanske kultur.
Grå firkantede betonkasser med udpræget slum potentiale. Ingen sjæl.
Her kan jeg bedres acceptere et af de nye sammenstillede ord: "Øjebæ".
(Tak til "Ekstra Bladet").

Blev kørt til en Kinesisk restaurant.
"Pligt-spisning" (!?) Vi vil hellere til hotellet og ud på egen hånd.

Vores hotel var det sidste i rækken
Vi skulle først læsse gæster at på Yak Hotel og Karei Hotel før vi til sidst kom til "vores": Tashi Hotel.
Det ligger heldigvis i den gamle bydel som stadig har lidt tibetansk islæt.

Okay værelser. Varmt vand på termokanden. (Et positivt bidrag fra den kinesiske kultur der er værd at nævne)

.

Der er en lille restaurant på hotellet. Tashi II.
Spøjse mennesker de andre (hvide) gæster.
En meget grinende græker og en virkelig iøjnefaldende amerikaner med tatoveringer og piercinger i ansigtet og ørene, koraller og konkylier om halsen og meget spraglet tøj og cowboyhat.
Han vakte behørig opsigt, vekslende mellem skræk og facination, blandt de lokale.

"Bank of China" ligger lige bag Potala.
Vagten ville ikke have jeg tog billeder.
.

Karakteristisk islæt i bybilledet.
Prøv at løft blikket og bemærk de utallige overvågningskameraer og kinesiske flag.
Heldigvis er de kommet over de gjaldende propagandahøjttalere der forpestede folks tilværelse de første mange år efter den kinesiske "befrielse".

		Spurgte efter Lama Tsewang Tashi. Der var vist en ældre dame i køkkenet der havde hørt om ham eller kendte ham. Hun vil prøve at finde hans telefonnummer til os.
				Tashi Hotel ligger tæt på Barkhor Square og Jokhang, så der må vi ned. Vi snor os gennem nogle smalle gyder med boder på begge sider og kommer ud i et stræde mellem den tibetanske bydel og Jokhang.
		. Det vrimler med mennesker. Det er ved at blive sent, så boderne er ved at lukke, men en massiv slange af tibetanere og enkelte "vesterlændinge" går Khora rundt om Jokhang.
		. Vi går lidt rundt til vi finder en indgang, men den er lukket. Vi prøvede forsigtigt at hive i døren og pludselig gled den op og en munk kiggede spørgende ud. Han havde ikke noget imod at lukke os ind, så vi befandt os pludselig i det mørke og mennesketomme Jokhang. . . .		Jokhang klosteret. På tibetansk Tsuglagkhang, er den højst ærede religiøse bygning i Tibet. Rangerer nærmest på højde med Peterskirken og Kbabala'en. . . . . Det var buldermørkt. Der er vist ingen vinduer. Lidt spooky at gå rundt i de krinkelkrogede gange, hist og her svagt oplyst af blafrende smørlamper der fremhævede de stirrende øjne fra de mange statuer som betragtede os fra alle hjørner og afkroge. Nogle tibetanske statuer ser ret djævelske ud - men det er også ved at være sent... Vi må hellere se at komme hjem. Vi er her jo også i morgen...


	<<prev		next>>