Home 

Nenang Monastery. Fredag d. 29

Efter en lang farefuld færd, passerer vi en mængde ruiner.
Det er de sørgelige rester af det gamle kloster, som kineserne har sprængt i luften.
De har virkelig været ihærdige at de har "gidet" slæbe krudt og kugler helt herud - og op, for at sprænge et lerklinet kloster i luften.

Længere oppe ad bjergsiden ankommer vi til nogle små bygninger og en ret stor Gompha.

Tibetanske arbejds"mænd".

På taget af Nyenang Monestary.

Et aflangt rum med bænke langs den ene væg og vinduer der skuer ud over dalen.

.

Så dukker nogle munke op og byder på vand og te og kaffe.

.

Nede i byen var han iklædt gamle udtrådte kinesiske hyttesko, nogle slaskede brune teryline bukser og en storflippet, lyserød skjorte med en strikket brun vest.

Men nu har han skiftet til munke-robe.

.

I 1987 blev han munk og gennemførte derefter et tre-års retreat på Tsurphu klosteret her i Tibet.

I de tre år studerede han Mahamudra (kort fortalt: Gennem logik, fornuft og meditation at nå en tilstand hvor sindet genkender sig selv og erkender læren om at ikke kun sindets natur og alle levende væsener, men alle foreteelsers natur, er renhed, tomhed og visdom)... Puha.  - Det kan ikke fortælles kort.
Men ikke nok med det.
Han studerede også "Six Yogas of Naropa"

1. The Yoga of Inner Heat.
2. The Yoga of Inner Radiance/Clear Light.
3. The Yoga of The Illusory Body.
4. The Yoga of The Intermediate State (bar-do).
5. The Yoga of Consciousness Transference.
6. The Yoga of Resurrection.

(Dem undlader jeg at forsøge at forklare kort)

Derefter opnåede han titlen: "Spiritual Master of Tsurphu Monastery".

Sidenhen blev han udnævnt til "Head Lama" for Nenang Monastery med forpligtelsen til at genopbygge klosteret som henlå som en ruin efter kinesernes bombardement i 1959.

Han har fået ansvaret for Pawo Rinpoche's uddannelse og gennemfører desuden mange sociale projekter for de lokale beboere, samtidig med at han er ved af få Kartö skolen og børnehjemmet op og stå.

På bjergsiden ovenover klostret ligger nogle små hytter, hvor nogle munke er i gang med et 3 års retreat under Tsewang Rinpoche's vejledning.

De bliver færdige til september.

Familien går til makronerne. (Tørret yak smager godt). Pia, Erika, Steen, mor.

"Jo, det gør vi da" og ind kom et stort fad med tørrede yak-stykker på.
Det så rædsomt ud, men smagte ret godt.
Lidt sødligt (og sejgt).
Og så fulgte risen og to fade med grøntsager.

Munkene kiggede nysgerrigt på.
De bor temmelig isolerede og får kun gæster når Ward Holmes bringer pilgrimme med forbi et par gange om året.

Munkene drikker ikke selv øl, men håndværkerne der er i gang med genopbygningen af klosteret, skal have kost og logi og øl som en del af lønnen.

Det smagte syrligt, prikkede på tungen og gled hurtigt ned.

Munkene morede sig højlydt over forandringen i vores adfærd og var hurtig med tekanden for at fylde efter, så snart vi havde taget en slurk.

De første i selskabet var ved at have fået nok og forsøgte at stoppe ham og det udviklede sig til en sport hvor han, i et ubemærket øjeblik, nåede at skænke vores glas op til randen alligevel.

.

Til sidst måtte vi sige stop og få anvist vores sovepladser.

.

Drölkar og mor i et rum ved siden af og Steen, Erika, Pia og jeg røg ind i noget der minder om et lagerrum med en elektrisk pære i loftet og en bænk til to mennesker
Der var blevet lagt to ekstra madrasser på gulvet.
Der stod også to gamle, kæmpestore støvede lænestole fulde af mus.

Alle fnisede og fjantede og jeg følte mig som en vægtløs tempelklokke.
Når jeg knipesede mig på tindingen fremkom en klar ringen, der forplantede sig ud i rummet.

Alle udviste tydelige symptomer på fuldskab og iltmangel. Vi må være i lidt over 4.000 m højde.
Det var for mørkt til at tjekke hvor blå læber og fingernegle var.

Toilettet lå for enden af nogle snørklede gange med mørke hemmelige korridorer med snubletrin.
Den rigtige gang endte brat med et 5 meter lodret fald ned til kompostbunken. (Thank you Duracell)

Iltmanglen gjorde det svært at falde i søvn.
De mange mus generer ikke mig så meget.
Jeg ved ikke hvem der besluttede hvornår generatoren der holdt liv i den ensomme pære i loftet skulle slukkes.

Steen i vores sovesal.

Billedet udtrykker meget godt stemningen før sengetid.

next>>