Home 

Nenang Pawo Rinpoche.
Til Tsurpu Monastery.

Nenang Monastery. Lørdag d. 30

.

Vi blev først vækket efter at munkene var færdige med deres morgenritualer.

De bragte et par vandfade til morgenvasken. Meget venligt.

Ingen Tsampa til morgenmad, men 1 æg og rissuppe.


Nenang Monastery Gompha med Pawo Rinpoche's høje stol.

Der sidder ikke nogen og mediterer.
Det er munkenes "overfrakker" af tyk yak-uld der er ordnet så det ser ud som om der sidder nogen. (Det kan godt blive ret koldt at sidde stille i flere timer i 4.500 m højde).

.


Vi venter på Pawo Rinpoche.
Efter morgenmaden viste de Pawo Rinpoche's værelse med 21 Tara figurer frem - og pludselig skulle vi skynde os ned.

Tsewang Rinpoche skal afsted til Tsurphu med Pawo Rinpoche.

.

.

Foran gompha'en var der lagt fine mønstre ud på jorden og vi blev udstyret med en Kathak hver.

.

.

Lidt efter kom Tsewang Rinpoche skridende ned ad den stejle trappe med alletiders nuttede lille dreng på armen.
Han var iført en flot, rød guldkantet hat der tronede ovenpå det buttede ansigt med de gnistrende sorte øjne.

.


Tsewang Rinpoche og Pawo Rinpoche.

.


Tsewang Rinpoche og Pawo Rinpoche kører til Tsurphu.
Tsewang Rinpoche satte sig ind i bilen med Pawo Rinpoche på skødet, rullede vinduet ned og så var Pawo Rinpoche klar til at modtage vores hyldest og dele velsignelser ud.

Det gjorde han med stoisk ro og uden at blinke, selvom jeg lod blitzen lyne.

.

.

Hvem er - og var
Pawo Rinpoche?
Den lille dreng er den 11. Pawo Rinpoche.
En af de højest rangerende buddhistiske mestre.

Hans inkarnationslinie skal være en manifestation af Amithaba.
Et symbol på en af facetterne af den buddhistiske lære.

Amithaba legemliggør den "skelnende visdom".

Det betyder så at Pawo Rinpoche, udover en normal "Master" i buddhisme, skal tage en Ph.D i "Amithaba" og derefter videregive undervisning i, hvordan man transformerer sanseopfattelser og intellektuel skelnen til indre visdom.
Hans lære "helbreder" også sindsgiften "Grådighed".
Og han repræsenterer selvets komponent "Perception".

Pawo Tulku'er har været på banen længe.
Guru Rinpoche, eller mesteren Padmasambhava,  grundlæggeren af den tantriske buddhisme i Tibet, har nævnt ham i skrifter fra omkring år 750.

De tidligere Nenang Pawo Rinpoche'er har gennem tiderne skiftevis været elev for og lærer af Karmapa'erne og Tai Situ Rinpoche'erne.

Den 10. Pawo Rinpoche flygtede i 1959 til Kalimpong i Indien hvor han underviste ved "Sanskrit University" i Varanasi, samtidig med at han grundlagde klostre i Darjeeling og Bhutan.

Inkarnationen af d. 11 Pawo Rinpoche (som er den lille fyr med de sorte øjne) blev fundet af d. 17. Gyalwa Karmapa fra Tsurpu - som vi langt om længe er på vej til at besøge.

.

Det siges at den lille Pawo Rinpoche på et tidspunkt forlangte af en af hans oppassere at han skulle grave.
Han skulle have været ret påstående og efter flere dages temmelig dybt graveri, dukkede der ting frem som den tidligere Pawo Rinpoche havde begravet. "Hellige sten" som har gået i arv fra Guru Rinpoche og andre relikvier.


Der blev rejst en stupa på stedet hvor den nuværende Pawo Rinpoche fandt ting han gravede ned i sin tidligere inkarnation.

Nede i dalen kan man lige akkurat skimte Kartö School og vejen til Lhasa.

 

.

.....

.


Afsked med Nenang Monastery.

Inden vi tog afsted viste stedfortræderen os klostret forskellige bygninger og seværdigheder.
Nu har vi igen kun en bil og må klemme os sammen.

.

.

Og så rutcher Landcruiseren forsigtigt ned til vejen mod Tsurphu.

På afsatsen i forgrunden ligger de sørgelige rester af det gamle kloster.

En utrolig grundighed kineserne har udvist ved at kravle så langt med bomber og dynamit.
Det var måske dem der anlagde vejen derop ?

Den hvide bygning nede i vejkrydset er Kartö School.

Vejen fører mod højre videre op i dalen til Tsurphu Monastery.


Drowolung dalen med Kartö School og vejen til Tsurpu.

.

.


Der bliver hentet vand til bilens køler.
Vel ankommet nede i dalen, gik resten af vejen (2 timer) stejlt opad gennem en flot bjergkløft, der blev smallere og smallere og mere og mere øde.

Til sidst skrumlede vi afsted på flodbundens rullesten.

Det land her er totalt uegnet til hjul.

.

Vi blev kastet frem og tilbage, mens bilen sneglede sig over, rundt om og forbi rivende vandløb og store rullesten.

Indvoldene begyndte at løsne sig og musklerne strammedes til smertefulde knuder, mens vi tavse og sammenbidte håbede at Tsurpu dog endelig ville dukke frem bag hver eneste bjergvæg vi rundede.

.

.

I det fjerne glimtede en stort, hvid parabol i det skarpe lys.

Er vi der nu ?

Nej.
Selvom husene var i tibetansk stil var de for få og for små.

De må være totalt afskåret fra omverdenen størstedelen af året heroppe...

.

Dalen blev efterhånden blevet så smal at den ikke længere var en dal,
og pludselig kunne vi skimte Tsurpu klostret gyldne tage.


Tsurpu Monastery. (4.480 m.o.h).

Så kan man vist heller ikke komme højere op i Drowolung dalen.

.

Vores lidelser liger bag os og vores hjerter banker nu (også) af forventning.

.


Forpladsen til Tsurpu Monastery.

Nu hvor vi har overnattet halvvejs på ruten fra Lhasa, er vi mindst 2 timer forud for de første busser og LandCruisere fra Lhasa, så her er næsten tomt.

Tiggerne udenfor var dog klar, men indenfor murene er der kun de munke der har verdslige forpligtelser og bygningsarbejdere, der er i gang med at genopbygge klostret.

.

.....

.

Vi spurgte efter Dorje Tombola (Karmapa's førstesekretær) og blev vist ind i en sidebygning og op på 1. sal og anvist pladser i et af de fem audiensrum.

Der blev serveret "hot water" og kiks og så kom Dorje Tombola.

Vi fortalte ham vores historie og overrakte ham introduktionsbrevet, som han interesseret og overrasket spurgte hvordan vi havde fået fat på.
Steen fortalte om sine forbindelser til de forskellige lærere og linieholdere og snart blev alle døre åbnede.

.

.

.


Karmapa's læres linie:
Milarepa, Chenrezig, Den 1. og 2. Karmapa og, inde i mørket, resten af Karmapa'erne op til den 16.
Vi blev udstyret med en opvarter og en guide mens der blev trukket i tråde.

I mellemtiden fik vi forevist hele klostret og undtagelsesvis var det tilladt at fotografere.
Hver gang en munkeopsynsmand råbte vagt i gevær, kom vores udpegede ledsager frem og så var der ingen problemer.

.

.

.

Prøv at læs om Milarepa's liv.
Det er historien om den fattige dreng i 1100-tallets Tibet der skal så grueligt meget igennem og til sidst ender som en stor yogi.
Meget spændende, underholdende og lærerig bog.

"The Life of Milarepa". Oversat af Lobsang P. Lhalungpa. Shambala Books.

.

.


Tsurpus store sal (gompha) i et stille øjeblik.
Vi var næsten overalt på klosteret og endte til sidst i den store Gompha, hvor Karmapas trone er og hvor han hver dag kl. 13 uddelte velsignelser til de fremmødte der defilerede forbi.

Lige da vi skulle til at gå ud var formiddagspausen forbi og det myldrede ind med munke.
De masede og skubbede og pjattede som en flok skolebørn og da alle havde sat sig, spankulerede en ældre munk med stor stok forbi og så var frikvarteret definitivt ovre.

.

.

.


Lektielæsning ?

.

Alle mennesker vil gerne være glade og have et godt liv, men vi søger som regel lykken andre steder end hos os selv.
I job, uddannelse, penge, succes, venner, børn, partnere osv. – alt sammen forhold, der kan være til stor glæde, men som ikke kan føre til en varig tilstand af lykke.

En sådan tilstand kan kun nås gennem en direkte erkendelse af sindet, som er dét, der er bevidst og ligger til grund for alle vores oplevelser, tanker og følelser.
I det øjeblik vi mærker, at det, der ser og hører, ikke er en ting – ikke er skabt og lavet, så ved vi også, at det ikke kan dø og forsvinde.
Når vi erkender det, mister vi enhver form for håb og frygt.

Buddhismen indeholder belæringer om, hvordan sindet fungerer og anvisninger på, hvordan vi kan skabe betingelserne for at erkende sindet, som det er, og dermed selv blive en buddha.
Direkte oversat betyder buddha ”den vågne”, det vil sige én, der er vågnet og har erfaret, at vi ikke er vores krop, jeg, tanker eller følelser,- vi har dem.

Buddhisme handler ikke om forsagelse eller fremmedartede og eksotiske levemåder, men om at vi gennem meditation og i vores hverdag øver os i at bemærke, hvad der sker i vores liv her og nu og efterhånden opdager, at vi er mere end vores tanker, følelser, håb og frygt – det giver frihed i livet.

.


<<prev

Karmapa>>